FAQ

Herunder finder du svarene på de mest almindelige spørgsmål 👇🤓

Absolut. Det er gratis og helt uforpligtende at få en fremvisning. Og det er vores anbefaling at komme forbi og se med egne øjne hvor smukke lokalerne er og høre nærmere om faciliteterne og mulighederne.
Vi plejer at afsætte en times tid til en fremvisning. så der er god tid til at komme rundt om alle spørgsmål.

Fremvisninger foregår oftest på hverdage i tidsrummet kl. 9:30 til 17:00. Det er sjældent muligt at komme til fremvisning i weekenderne, da lokalerne næsten altid er udlejet til arrangementer i weekenderne.
For at undgå at komme forgæves anbefaler vi, at du aftaler et bestemt tidspunkt for fremvisnigen (i stedet for blot at dukke op). Du finder vores kontaktinfo her: https://transformerstationen.dk/kontakt/

Vi sætter en ære i at yde en god service og tilstræber altid mest mulig fleksibilitet og imødekommenhed, så en kunde får netop det arrangement de ønsker sig. Det har givet os et positivt omdømme, hvilket vi er rigtigt stolte af!
Du kan se lige her hvad vores kunder og gæster skriver om os på Google Reviews:
➡️ https://transformerstationen.dk/kunderne-siger/

Når du booker lokaler i Transformerstationen vil du i løbet af et par dage modtage en mail fra vores bogholderi med en bookingbekræftelse og fakturaen for lokalelejen og rengøringen. Årsagen til, at lokalelejen betales på bookingtidspunktet er, at din bookede dato vises som optaget i vores offentlige kalender og vi får således ikke andre henvendelser på den dato som du har booket. Så din booking er bindende.

Eventuelle tilvalg, såsom leje af hvide duge, personale eller andet, det afregnes først efter arrangementet er afholdt.

Annullering af booking skal ske senest 30 dage før datoen for arrangementet. Ved annullering refunderes lejebeløbet minus 25% af lejebeløbet. Ved sen annullering (indenfor 30 dage forud for arrangementet) refunderes lejebeløbet ikke.
Se evt. lejebestemmelserne her:
➡️ https://transformerstationen.dk/lejebestemmelser/

Den normale lejeperiode er fra kl. 9:00 om morgenen på lejedagen og frem til kl. 5:00 om morgenen den efterfølgende dag. Så fra kl. 9:00 kan du komme og få nøgle, alarmkode og praktisk information. I ugen op til dit arrangement aftaler du med din kontaktperson hos Transformerstationen hvad tid I gerne vil ind og så møder vi jer på dagen på det aftalte tidspunkt.

Ved bryllupper og konfirmationer, hvor der ofte er et presset formiddagsprogram med kirkeceremoni osv. der har vi mulighed for at medleje et ekstra døgn til en reduceret pris – så I får adgang dagen før til at dække borde, lægge vin på køl og på anden måde klargøre lokalerne.

Vinduerne i Transformerstationen er lydisolerede, så du må gerne spille høj musik hele natten – frem til kl. 5:00 om morgenen hvor rengøringspersonalet kommer.

Inden rengøringspersonalet kommer, skal du dog beregne tid til at rydde op efter festen (med mindre du har booket Transformerstationens tjenere, for så har de ansvaret for oprydningen.

Nej, du betaler for obligatorisk slutrengøring – så vores faste rengøringspersonale kommer kl. 5:00 om morgenen efter din festlige nat og gør rent. Men du har dog selv ansvar for at rydde op inden rengøringen kommer. Hvis du ikke ønsker at rydde op er det muligt at booke vores tjenere til at tage sig af oprydningen, men ellers skal du gøre følgende efter festen:

1) Stille borde og stole på plads på lageret, der hvor du har taget det, da du stillede op.

2) Sørge for at alt service, glas, tallerkener osv. er vasket op/rengjort og stillet på plads de rigtige steder.

3) Bære affaldet ud af huset. Ude i gården står der containere til glas/vinflasker, pap-affald, pant (flasker og dåser med pant) og rest-afffald/småt brændbart.

4) Nedtage eventuel pynt som du har opsat til festen.

5) Tjekke om der er pænt udenfor. Hvis dine gæster har smidt cigaretskodder på jorden i stedet for i askebægrene, så hører det med til dit oprydningsansvar at opsamle cigaretskodderne – det gør vores rengøringspersonale ikke.

Nej, det er desværre ikke muligt at efterlade ting i lokalet, når festen er slut. Dels skal rengøringspersonalet kunne komme til og dels kan der være en ny booking allerede næste morgen.

MEN: Det er jo besværligt at få en masse gaver og 15 uåbnede flasker vin med sig hjem om natten i beruset tilstand – derfor benytter mange sig af følgende mulighed:

Du må gerne lade en bil overnatte på Transformerstationens private, aflåste P-plads. Det betyder at du (eller tjenerne) kan pakke de ting ud i bilen, som I ikke kan have med hjem i taxaen. Og så tager I bare nøglenmed hjem. Næste formiddag kan I så låse jer ind gennem lågen og hente bilen og aflevere nøglen i postkassen (ude ved fortorvet), når I har hentet bilen.

Efter arrangementet afleveres nøglen i postkassen ude ved fortorvet. Såfremt du lader en bil overnatte på Transformerstationens private P-plads (så du slipper for at tage gaver og overskydende drikkevarer m.m. med hjem om natten), så tager du nøglen med hjem, så du kan låse dig ind gennem lågen og hente din bil næste formiddag. Og så afleveres nøglen selvfølgelig først i postkassen næste formiddag, når du har hentet bilen.

Ja. Det er faktisk det mest almindelige, fordi det er den billigste løsning. Der er fuldt udstyrede køkkener til de forskellige lokaler, så det er nemt både at opbevare fødevarer på køl og foretage simpel tilberedning af forskellige retter.
Men hvis du ønsker en all-inclusive løsning hvor vi varetager menuen og drikkevarer osv. så gør vi også gerne det. Det vil altid basere sig på et skræddersyet tilbud iht. dine ønsker.

Ja, det må I gerne. I gården har vi sågar monteret et kraftstik (400V, 16A) som kan trække foodtrucks/pølsevogne, så det er nemt for dem at koble på.

Ja, bestemt! I dette PDF-dokument har vi lavet en masse inspirationsforslag til måder at opstille borde og stole på i hvert af de tre lokaler:
➡️ https://transformerstationen.dk/files/seating-plan-inspiration.pdf

Nej. Ingen former for hazers, røgkanoner, røgmaskiner eller tågemaskiner er tilladt. Enhver form for røg aktivere husets brandalarm-systemer. Det er derfor heller ikke tilladt at ryge cigaretter eller vapes i lokalerne.

Nej. Konfetti-bomber og konfetti-rør er ikke tilladt indendørs. Konfettien klistrer sig fast til gulvet og rengøringsmaskinerne kan ikke få konfettien op fra gulvet. Så hvert stykke konfetti skal kradses op fra gulvet med en fingernegl – og den opgave er vi gerne fri for.

Når du lejer lokaler i Transformerstationen så medfølger der automatisk:

– Rene viskestykker og karklude i køkkenerne
– Rene stofhåndklæder og papirhåndklæder på toiletterne
– Affaldssække til oprydningen
– Køkkenruller og toiletpapir
– Håndsæbe og opvaskesæbe/tabs

Derudover har vi hvide stof-duge til alle bordtyper. Du må gerne medbringe egne duge, men hvis du vil benytte vores duge så betaler du blot dét som det koster at få dem renset efter festen. Priserne for rens af duge findes på den side som omhandler dit lokale.

Vi tilbyder ikke udlejning af stof-servietter. Så enhver form for servietter skal du selv medbringe.

Ja, det vil vi gerne 🥳
Vi kan hjælpe med tjenere, bartendere, DJ’s, fadølsanlæg, fladskærme, blomster og andre ting som gør det nemmere for dig at arrangere din fest.
Her kan du se en liste over de forskellige tilvalg:
➡️ https://transformerstationen.dk/tilvalg/

Det er meget almindeligt at en tallerken ryger på gulvet eller et par vinglas går itu. Hvis det sker, så notér det gerne på aftenen og giv besked til din kontaktperson hos Transformerstationen efter festen. På de fleste genstande er der en enhedspris på kr. 45,- som opkræves på din slutafregning, hvis noget er gået i stykker. Hvis det er større ting som under din fest ødelægges grundet voldsom/uagtsom adfærd i lokalerne, så er du pligtig til at erstatte det ødelagte.
Se evt. lejebestemmelserne her:
➡️ https://transformerstationen.dk/lejebestemmelser/

Ja. Når du kommer på arrangementsdagen og får udleveret din nøgle og alarmkode, så får du også telefonnumre, så du kan ringe hvis der sker noget uventet. Uanset om du holder dit bryllup eller en anden større fest er det naturligvis vigtigt, at alt fungerer som det skal – men skulle uheldet være ude og en industriopvasker går i baglås eller air-con systemet eller projektoren driller, så er hjælpen aldrig længere væk end en opringning.

Ja, det kan du tro. Du er altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefonisk. Du finder vores kontaktinfo her:
➡️ https://transformerstationen.dk/kontakt/