En gratis parkeringsplads til dig som arrangør 🚘
Til hvert af Transformerstationens lokaler, hører én parkeringsplads, hvor du som vært/arrangør kan parkere din bil gratis og ubegrænset i lejeperioden. Denne parkeringsplads er i Transformerstationens egen gård og du holder således få meter fra hovedindgangen.
Dit cateringfirma eller DJ eller andet må også gerne benytte gården til at læsse af/på. Og hvis du har en gangbesværet eller handicappet gæst, må de selvfølgelig også gerne blive kørt helt til hovedindgangen. Det er dog kun dig, som kan have din bil holdende i gården i hele lejeperioden.
Parkering til dine gæster 🚙
Da der indtages alkohol til hovedparten af de private arrangementer, ankommer gæster oftest med offentlig transport – og der er masser af busser og tog som går næsten lige til døren. Men har du gæster som kommer langvejs kan det være praktisk at kende parkeringsforholdene i området.
Dine gæster har flere muligheder for parkering:
🅿️ Gammel Køge Landevej
Her er det gratis at holde, men der er 3-timers tidsbegrænset parkering fra kl. 08:00 til 19:00. Så kommer dine gæster efter kl. 16:00 kan de holde på Gammel Køge Landevej uden at bekymre sig om at skulle ud og stille P-skive. Vejen kan dog være fyldt, så udfordringen kan være at finde en plads tæt ved nr. 18, som er indgangen til Transformerstationen.
🅿️ Valby Maskinfabrik
Dette er APCOA’s parkeringsområde og her betales kr. 25,- pr. time eller kr. 250,- pr. hele døgn. Til gengæld er det er altid til at finde ledige pladser. Det er tæt på Transformerstationen, man skal blot gå ca. 100 fra P-pladsen rundt om Transformerstationen for at komme til vores hovedindgang. Man kan enten holde på deres udendørs P-plads (Pakkerivej nr. 10 / Valby Maskinfabrik) eller i én af deres to parkeringskældre (Valby Maskinfabrik P-kælder 1 og 2).
Se evt. mere info om APCOA’s P-område her.
🅿️ Flere muligheder
Det er også muligt at parkere på Toftegårds Plads (ca. 100 meter fra Transformerstationens hovedindgang, men her er 4-timers tidsbegrænsning døgnet rundt. Nogle vælger også at parkere på områdets villaveje, som Trekronergade, Strindbergsvej og Bjørnsonsvej. Klik på vejnavnene, for at se gadernes P-regler.